Den sidste uges tid har for mit(Laura) vedkommende været både lærerig og super spændende. Jeg har lært en masse om hvordan det er at gå på en privat pigeskole i USA og har så vidt muligt suget en hel del nye ting til mig. En ting jeg var ret imponeret over var elevernes struktur og tilgang til skolen. De var fra en ung alder meget målrettet med deres skolegang og imponerende fokuseret når de lavede lektier. Selvom det til tider virkede meget voldsomt og en smule for meget, vil jeg helt klart tage noget af det med hjem til Danmark.
Jeg føler samtidig at jeg har fået bygget nye venskaber op både blandt de amerikanske piger, men også blandt de andre piger fra OG som også deltog i udvekslingen. Så alt i alt har det været et kæmpe udbytte jeg har fået fra denne udveksling og er rigtig glad for at have haft mulighed for det.
Farvel og god ferie herfra!












