Kufferterne er snart færdigpakket, passet er fundet frem og forberedelserne før turen er så småt gjort færdigt.
På fredag siger vi farvel til dagligdagen på OG og flyver over atlanten for at prøve at se hvordan det er at gå i skole i USA. Vi skal i den næste uges tid opleve den amerikanske kultur indefra.Vi skal over og bo hos en amerikansk familie og følge skolegangen på pigeskolen Baldwin School i Philadelphia. Der bliver uden tvivl rig mulighed for se, smage og føle kulturen. Få dage før skoleåret startede fik vi afvide hvem vi skulle bo hos i Philadelphia. Siden da er der blevet udvekslet et hav af ord mellem os danskere og amerikanerne.
Vi er alle 3 helt vildt spændte på at møde vores amerikanske udvekslingspartnere og glæder os rigtig meget til at opleve deres kultur.
Vi vil i løbet af vores ophold prøve at opdatere bloggen så meget som muligt med en masse interessante indlæg og flotte billeder af vores oplevelser.
Caroline(2.y), Pernilla(2.b) og Laura(2.p)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar